17-årige Nicolas Beer skifter fra tyske ADAC Formel Masters til det britiske Formula 4 Championship.
Hellerup-køreren skal i den kommende sæson køre for SWR-teamet, der har Sean Walkinshaw som ejer.
Beer kommer med en samlet fjerdeplads i ADAC Formel Masters med to sejre og i alt otte podieplaceringer.
– Jeg er virkeligt glad for at komme til SWR i min første sæson i BRDC Formula 4. Jeg kan ikke vente, til sæsonen begynder. Sidste år var godt, jeg fik nogle sejr og en del podier, og jeg vil kæmpe sådan i F4 så hurtigt jeg kan. Folkene i SWR kører et fantastisk team, og jeg ved, at de vil give mig en god bil. Selvom jeg ikke kender de britiske baner, så er jeg sikker på, at jeg vil gøre det godt, siger Nicolas Beer i en pressemeddelelse.
Teamet ejes af Sean Walkinshaw, en af legendariske Tom Walkinshaws sønner. Teamet tog sin første løbssejr i klassen i åbningsløbet i 2013 og tog yderligere tre sejre i løbet af sæsonen.
Serien kører otte afdelinger med hver tre løb i 2014 og begynder den 26.-27. april på Silverstone.



