Det bliver afslutningen på en æra, der strækker sig tilbage til 2006, da det seneste motorreglement med 2,4-liters V8-motorer blev indført.

Fra næste sæson står den på højtsnurrende V6’ere på 1,6 liter, mindre benzintanke, og restriktioner på ERS-batterierne m.fl. Inden vi når så langt, så er der dog gensyn med en af kørerne værdsat bane, Autodromo Jose Carlos Pace uden for Sao Paolo.

Banen, også kendt som Interlagos, er en af de efterhånden få, historiske racerbaner i kalenderen og byder på store udfordringer, niveauforskelle, hurtige kurver, der lægger stort pres på både kører og materiel og snævre, langsommere tekniske sektioner. Med 4,3 kilometer er det en af de korteste baner, og der sker hele tiden noget med de 15 sving, banen mellem søerne byder på. Interlagos køres mod uret som fx Circuit of the Americas.

Som sidste år medbringer Pirelli hårde og medium dæk, hvilket til manges fortrydelse gav et alt andet end højdramatisk løb senest på COTA. Hvordan strategi bliver denne gang bliver svært at forudse, for hele weekenden er der risiko for regn, ganske som i 2012, hvor Jenson Button (foto) udnyttede betingelserne og sine slicks maksimalt til at tage en sejr – den seneste i øvrigt for McLaren Mercedes, der til dette løb tager afsked med Vodafone som sponsor.

Afsked tager også Mark Webber med Formel 1 og Red Bull Racing, men inden da får han mulighed for at prøve 2014-dækkene, som Pirelli medbringer til fredagens testsessioner.

Der er naturligvis stadig fokus på Mercedes AMG Petronas’ kamp for P2 i konstruktørsmesterskabet, mens det også vil blive spændende at se, om en fit Fernando Alonso kan køre Ferrari tilbage til sølvmedaljerne – måske hjulpet på vej af hjemmebanehelten Felipe Massa, der trods noget af et formdyk de senere år af og til kan finde noget ekstra på hjemmebanen.

Ingen ser umiddelbart ud til at kunne røre Vettel/RBR9-kombinationen i øjeblikket, men måske de forventede drilske vejrbetingelser kan vende op og ned på det?

Sådan køres Grande Premio Petrobras do Brasil 2013 (dansk tid):

Fredag den 22. november 2013

Free practise 1 13.00
Free practise 2 17.00

Lørdag den 23. november 2013

Free practise 3 14.00
Kvalifikation 17.00

Søndag den 24. november 2013

Løb, 71 omgange 17.00

Husk, du kan følge løbet via livetiming – find linket her.

Find ekspertodds på F1 mv. hos Tipsomtips.com