Da starten til løbet gik var der tæt kamp mellem Vettel og Rosberg, men Vettel beholdt føringen. Alonso kom i starten op som nummer tre efter at være startet som nummer syv, mens Grosjean tabte to pladser. Efter de første tre omgange var Vettel allerede seks sekunder foran Rosberg på andenpladsen. Ned gennem resten af feltet var der de første mange omgange ikke ret store afstande mellem kørerne.

Massa blev den første i top 10 til at tage medium dækket på, da han kørte ind på omgang 13. Vettel blev på banen længst af de førende kørere, og kun Grosjean fik ikke mediumdækket på. Efter pitstoppet fortsatte Vettel med solid kørsel i front, hvor han hele tiden trak fra Rosberg.

På omgang 25 kom der safetycar på banen, da Ricciardo kørte i barrieren i sving 18. Det satte gang i en lang række pitstop. De to Red Bull og to Mercedes racere blev på banen. Dermed var det Vettel foran Rosberg, Webber, Hamilton, mens Alonso var den første med to pitstop. Efter seks omgange blev løbet givet frit igen, og Vettel trak endnu en gang fra i fronten.

På omgang 34 måtte Grosjean køre i pit med et problem med motoren. Der holdt han så længe, at han røg fra sjette til 21. pladsen. Nogle omgange efter måtte han parkere bilen i garagen.

I mens fortsatte Vettel med at trække fra i front. Ned gennem resten af feltet var der ikke over to sekunder mellem ret mange kørere, men det var tydeligt, at det ikke er en nem bane at overhale på.

Webber gik som den første af kørerne i front i pit på omgang 41. I forbindelse med pitstoppene kom Webber foran Rosberg. I de følgende omgange kom Hamilton og Vettel ind, mens de kørere, der pittede under safetycar kunne blive ude. Dermed førte Vettel foran Alonso og Button. Raikkonen, Perez og Hulkenberg havde også pittet under safetycar, og var dermed foran Webber og de to Mercedes racere.

Med fem omgange tilbage kunne Webber overhale Hulkenberg, og Raikkonen fik samtidig presset sig forbi Button. Webber fortsatte fremad, og fik overhalet Perez og Button, mens Hulkenberg faldt tilbage. Di Resta satte nogenlunde samtidig bilen i hegnet i sving 7, men det blev klaret uden safetycar.

På de sidste omgange kunne Rosberg og Hamilton profitere af nyere dæk, og kom dermed forbi de to Mclaren racere. Webber fik problemer med gearkassen, og tabte meget tid på de allersidste omgange. På næstsidste omgang kom de to Mercedes-racere forbi Webber, der måtte se Red Bull raceren bryde sammen på sidste omgang.

Vettel endte dermed som sikker vinder af løbet foran Alonso og Raikkonen. Raikkonen sluttede dermed 10 pladser bedre end han startede. Herefter kom Rosberg, Hamilton og Massa.

Resultat af Singapores GP 2013

Pos Kører Team Gap
1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault

Winner

2 Fernando Alonso Ferrari

+32.6 secs

3 Kimi Räikkönen Lotus-Renault

+43.9 secs

4 Nico Rosberg Mercedes

+51.1 secs

5 Lewis Hamilton Mercedes

+53.1 secs

6 Felipe Massa Ferrari

+63.8 secs

7 Jenson Button McLaren-Mercedes

+83.3 secs

8 Sergio Perez McLaren-Mercedes

+83.8 secs

9 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari

+84.2 secs

10 Adrian Sutil Force India-Mercedes

+84.6 secs

11 Pastor Maldonado Williams-Renault

+88.4 secs

12 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari

+97.8 secs

13 Valtteri Bottas Williams-Renault

+ secs

14 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari

+ secs

15 Mark Webber Red Bull Racing-Renault

+1 Lap

16 Giedo van der Garde Caterham-Renault

+1 Lap

17 Max Chilton Marussia-Cosworth

+1 Lap

18 Jules Bianchi Marussia-Cosworth

+1 Lap

19 Charles Pic Caterham-Renault

+1 Lap

20 Paul di Resta Force India-Mercedes

+7 Lap

Ret Romain Grosjean Lotus-Renault

+24 Laps

Ret Daniel Ricciardo STR-Ferrari

+38 Laps

Top fem i kørermesterskabet
1. Sebastian Vettel – 247 point
2. Fernando Alonso – 187
3. Lewis Hamilton – 151
4. Kimi Raikkonen – 149
5. Mark Webber – 130