Toyotas enlige TS030 Hybrid satte sig på toppen i anden træning til 6 Hours of COTA – en træning, der startede med nogenlunde vejr, men så blev mere end våd kort inde i sessionen.
Vejret på Circuit of the Americas betød, at det blev begrænset med kørsel fredag for flere teams. Den enlige Toyota var som bekendt hurtigst med en omgang sat på syvende af i alt blot 10 omgange i sessionen.
Tom Kristensens Audi #2 sluttede toer.
I LMP2 nåede OAK Racings #24 med bl.a. David Heinemeier Hansson at sætte tredjebedste tid.
I GTE Pro var det Frederic Mackowiecki, der var hurtigst i Aston Martin #99, som han deler med Bruno Senna. Stuart Hall var hurtigste i GTE Am med tredjebedste tid samlet, mens danskerbilen med #95 næsthurtigst i klassen.
Lørdag køres endnu en træning, inden det går løs med kvalifikationen klokken 13.00 lokal tid, 20.00 dansk tid.



