Michael Outzen vender tilbage til DTC, når han til Padborg Super Prix indtager DTC’s gæstebil.
Den fynske racerkører deltog i 2012 i udvalgte løb for Polar Seafood Racing og Elgaard Motorsport (foto) og vender nu altså tilbage til klassen. Michael Outzen, der har vundet DTC Privatcuppen i 2007, og er blevet en samlet nummer tre i 2009, følger dermed i hjulsporene på Michel Nykjær, der senest tog en femteplads ved Grand Prix Danmark i første løb og udgik før starten på andet løb.
– De skal have baghjul! Jeg ikke har noget mesterskab at køre for, så jeg burde være i stand til at hjælpe til med at give noget spændende race. Jeg elsker jo Padborg Park, så det bliver alt for fedt at træde ind i serien igen, siger Michael Outzen til Racemag.
Outzen får en travl weekend, da han lørdag også deltager i Danish Endurance Championship, DEC, der også kører på Padborg Park.


