Der var kamp fra start til mål, da Nykøbing F. MotorSport lørdag afviklede årets Suzuki Sydhavsrally. Med base i Horslunde på det vestlige Lolland var Danmarkseliten i rally samlet for at afvikle fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, og det blev en ganske tæt affære, hvor kun ganske få sekunder var udslagsgivende for resultatet.
Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, kunne trække sig sejrrige ud af løbet med et forspring på 11,1 sekunder til Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, som igen var 3,3 sekunder foran holdet på tredjepladsen, Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen, Hadsten/Skibby.
De tre mandskaber skiftedes til at være hurtigst på de første hastighedsprøver, så Christian Jensen/Freddy Pedersen ved den første pause førte løbet med 2,5 sekunder. Tre hastighedsprøver senere var det Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen, som havde kørt sig i front for løbet med en føring på 3,4 sekunder. Da feltet gik i gang med eftermiddagens hastighedsprøver, skruede Ib Kragh/Mie Petersen op for gassen, vandt to hastighedsprøver og overtog førstepladsen i løbet – en føring, han holdt og udbyggede til mål.
Trods sejren er det i den hurtige firhjulstrækkerdivision fortsat Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev, som fører i kampen om Danmarksmesterskabet. Holdet sluttede på en af de sekundære pladser efter at have knækket en gearkasseaksel først på dagen.
Suzuki Sydhavsrally måtte midt på dagen afbrydes efter et alvorligt havari, hvor en af de deltagende biler ramte et træ. Mandskabet blev transporteret til sygehuset, hvor det blev konstateret, at køreren havde brækket et kraveben og et skulderblad, mens observatøren ikke havde pådraget sig brud.
Spændingen om Danmarksmesterskabet i rally er blevet intensiveret efter lørdagens Suzuki Sydhavsrally på det vestlige Lolland, og alt tyder på, at afgørelsen i alle fire rallydivisioner først vil falde, når sæsonens to resterende mesterskabsløb er blevet afviklet.
Sejren til Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, i Suzuki Sydhavsrally rykkede mandskabet frem på andenpladsen i den hurtige 4WD-division, hvor de nu kun er to point efter det mesterskabsførende mandskab, Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev. Og holdet på tredjepladsen – Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro, følger efter med en afstand på sølle et point.
I 2WD-divisionen blev det til en sejr for divisionens nye hold (foto), Kim Madsen/Line Lykke Jensen, begge Slagelse, mens Frank Nielsen/Per Brodersen, Odder/Lem St. med en tredjeplads kunne tilbageerobre førstepladsen i den samlede stilling.
I Tunet National-divisionen havde Kenneth Madsen/Henrik Dernoff, Dianalund/Ringsted, på forhånd et så stort forspring, at de uanset udfaldet af Suzuki Sydhavsrally ville være i front for tabellen efter løbet. Netop det kunne holdet i den hurtige Suzuki Swift Maxi 2000 glæde sig over, da de måtte udgå med et teknisk problem på den femte af løbets ti hastighedsprøver. Deres DM-føring er blevet reduceret fra 27 til 13 point, efter at Morten Karl/Finn Thomsen, Svenstrup/Outrup, i lørdagens løb blev noteret for årets anden divisionssejr.
Endelig kunne Henrik Larsen/Jeannette Kvick, Hårlev/Maribo, udbygge deres føring i Standard National. I kampen mod Ole Jensen/Mogens Gotlob, begge Kalundborg, og Nicolai Jensen/Mette Felthaus, Stenderup/Horsens, trak de det længste strå, vandt divisionen og Super Special Stage, så de med en maksimumscore nu fører divisionen med ni point.
Foreløbigt resultat af Suzuki Sydhavsrally (med forbehold for fejl og ændringer):
| 1. | Ib Kragh/Mie Petersen | Juelsminde/Juelsminde | Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:44,9 |
| 2. | Christian Jensen/Freddy Pedersen | Ans/Bjerringbro | Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:56,0 |
| 3. | Esben Hegelund/Ole R. Frederiksen | Hadsten/Skibby | Peugeot 207 Super 2000 |
1:13:59,3 |
| 4. | Morten Karl/Finn Thomsen | Svenstrup/Outrup | BMW 320i E36 |
1:14:18,7 |
| 5. | Steen Andersen/Iben Louring | Brøndby/Amager | Mitsubishi Lancer Evo X |
1:15:04,5 |
| 6. | Max Christensen/Preben Jensen | Svenstrup/Rødding | Subaru Impreza |
1:16:08,1
|
De aktuelle mesterskabsstillinger
4WD-divisionen
| 1. | Tim Svanholt/Carina Møller | Roskilde/Herlev | Mitsubishi Lancer Evo IX |
52 |
| 2. | Ib Kragh/Mie Petersen | Juelsminde/Juelsminde | Peugeot 207 Super 2000 |
50 |
| 3. | Christian Jensen/Freddy Pedersen | Ans/Bjerringbro | Peugeot 207 Super 2000 |
49 |
| 4. | Esben Hegelund/Karsten Isaksen | Hadsten/Egtved | Peugeot 207 Super 2000 |
37 |
| 5. | Torben Sørensen/Henrik Petersen | Randers/Hobro | Subaru Impreza N12 |
32 |
| 6. | Steen Andersen/Iben Louring | Brøndby/Amager | Mitsubishi Lancer Evo X |
31 |
| 7. | Max Christensen/Preben Jensen | Svenstrup/Rødding | Subaru Impreza WRX STI |
24 |
| 8. | Dan Pedersen/Vagn Åge Hansen | Brædstrup/Vejle | Subaru Impreza N12 |
23 |
| 9. | Dennis Pleidrup/Claus Amstrup | Tørring/Egtved | Mitsubishi Lancer Evo VI |
20 |
| 10. | Tom Pedersen/Hans Marx | Tinglev/Luxembourg | Opel Corsa Super 2000 |
17 |
| 11. | Tom Odder Madsen/Jan Thomsen | Hammel/Trige | Subaru Impreza |
15 |
| 12. | Steen Johansen/Suna Schwaen | Hårlev/Galten | Mitsubishi Lancer Evo IX |
8 |
2WD-divisionen
| 1. | Frank Nielsen/Per Brodersen | Odder/Lem St. | Citroën C2 R2 Max |
52 |
| 2. | Klaus Hammer/Christopher Lassen | Espergærde/Vanløse | Renault Clio III Sport R3 |
45 |
| 3. | Jacob Jensen/Claus Kammersgaard | Broby/Grindsted | Peugeot 208 R2 |
40 |
| 4. | Claus Lisberg/Jacob Lisberg | Odense N/Odense N | Citroën C2 R2 |
33 |
| 5. | Kim Madsen/Line Lykke | Slagelse/Slagelse | Peugeot 208 R2 |
23 |
| 6. | Verner Boiskov/René Jørgensen | Hemmet/Ikast | Citroën C2 R2 |
22 |
| 7. | Carsten Jensen/Michael Fasterholt | Holstebro/Billund | Renault Clio III Sport R3 |
15 |
| 8. | Michael Ted McBride/Simon Vigsø | Rødovre/Vig | Honda Civic Type-R |
15 |
| 9. | Rasmus Christiansen/Inger Skjærbæk | Herlufmagle/Dianalund | Citroën C2 R2 |
8 |
Tunet National-divisionen
| 1. | Kenneth Madsen/Henrik Dernoff | Gørlev/Ringsted | Suzuki Swift Maxi 2000 |
58 |
| 2. | Morten Karl/Finn Thomsen | Svenstrup/Outrup | BMW 320i E36 |
45 |
| 3. | Jesper Bisted/Heidi Knudsen | Horsens/Egtved | Suzuki Swift Maxi 1600 |
35 |
| 4. | Kjeld Seidler/Marc Troels-Smith | Holmegaard/St. Heddinge | Peugeot RCZ |
34 |
| 5. | Kim Madsen/Line Lykke Jensen | Sorø/Sorø | Peugeot 306 Maxi |
31 |
| 6. | Rasmus Sørensen/Peter Egholm | Ølstykke/Kr. Hyllinge | Peugeot 106 Maxi |
27 |
| 7. | René Harms/Lone Otto | Nørre Alslev/Fredensborg | Suzuki Swift Sport |
17 |
| 8. | Sebastian Aagaard/Anders Hartwig | Hammel/Odense | Renault Clio II |
12 |
| 9. | Anders Lysen/John Madsen | Sorø/Dianalund | Suzuki Swift Maxi 2000 |
11 |
| 10. | Carsten Nielsen/Peter Lyngs | Odder/Skals | Peugeot 106 Maxi |
10 |
| 11. | Kenneth Kolbe/Martin Kirkegaard | Slagelse/Korsør | Peugeot 205 |
9 |
Standard National-divisionen
| 1. | Henrik Larsen/Jeannette Kvick | Hårlev/Maribo | Renault Clio II Ragnotti |
69 |
| 2. | Ole Jensen/Klaus Lanther | Kalundborg/Kalundborg | Renault Clio II |
60 |
| 3. | Nicolai Jensen/Mette Felthaus | Horsens/Horsens | Peugeot 207 R3T |
46 |
| 4. | Jens Møibæk/Christian Fisker | Roslev/Østbirk | Volvo 244 |
16 |
| 5. | J. B. Christensen/J. B. Christensen | Svenstrup/Svenstrup | Peugeot 206 RC |
12 |
| 6. | Per Sørensen/Birgitte Sørensen | Hundested/Hundested | BMW 120i |
10
|



