Da starten til 2 timers løbet i Baltimore gik, skete det med stor dramatik. Lige da løbet blev givet frit, var der et stort sammenstød, der startede da Scott Tucker spandt rundt i hans Level 5 bil. Det satte gange i kædereaktion, hvor en 7 GT-biler og Scott Tucker stødte sammen på den smalle bybane med betonvægge tæt på banen.

Jan Magnussens Corvette #3 kom igennem sammenstødet, men da banen var spærret af de 8 biler, kom der rødt flag ud, og løbet var stoppet i en time mens der blev ryddet op på banen. Heldigvis kom ingen til skade i sammenstødet.

Da løbet endelig blev givet frit, var der 1 time og 10 minutter tilbage at køre løb i. Det gav hurtige pitstop, da kørerne kun behøvede at køre 6 minutter for at optjene point. Ved at tage et hurtigt pitstop kunne bilerne i GT-klassen dermed køre resten af løbet uden flere stop. Jan Magnussen kom i bilen i forbindelse med det tidlige pitstop for Corvette #3, og var nummer fire i GT-klassen da pitstoppene var ovre. Lige foran var to BMW’er og den anden Corvette.

Endnu engang var GT-klassen meget tæt, og der var længe kun 10 sekunder mellem nummer et og fire i klassen. Det gav masser af tæt race, hvor den ene BMW mistede kofangeren bagpå, og dermed kom de to Corvetter forbi. Jan Magnussen i Corvette #3 snittede dækchikanen, og fik dermed en mindre skade på fronten.

Løbet kom vanen tro bag safetycar, og blev givet frit med 20 minutter igen. En smule uro i genstarten gav Jan Magnussen muligheden for at tage føringen i GT-klassen med en stærk overhaling af den anden Corvette. Det var samtidig den samlede andenplads i løbet, og i en kort periode var Magnussen i fronten af løbet i en GT-bil.

Kampen om den overordnede sejr kom dog til at stå mellem Lucas Luhr i MuscleMilk #6 HPD og Guy Smith i Dyson Racing #16 Lola. Der var tæt kamp om føringen i de sidste 10 minutter, men Luhr/Graf endte som vinder i den kamp og tager dermed mesterskabet. Level 5 #552 vandt LMP2 foran de to biler fra Extreme Motorsport, med #01 foran #02.

I GT-klassen endte Jan Magnussen sammen med Antonio Garcia som vinder foran Tommy Milner og Oliver Gavin i den anden Corvette. Nummer tre blev Dirk Muller og Joey Hand i BMW #4. Magnussen/Garcia sluttede løbet som samlet nummer fem, og fører nu GT-mesterskabet.

Se fuldt resultat af løbet her