Rumæniens Sibiu Rally markerer halvvejsmærket i FIA ERC. Det er syvende afdeling af det europæiske mesterskab, og den køres omkring den tidligere europæiske kulturhovedstad Sibiu.
Fredy Loix vandt seneste rally i serien i sit hjemmebanerally i Ypres, men belgieren er ikke med denne gang. Det er dog favoritten Jan Kopecky, nyligt annoncerede Hyundai-tester Bryan Bouffier, Francois Delecour og lokale Marco Tempestini med de italienske rødder.
Igen er det et lidt tyndt felt i toppen af rallyet, men Sibiu kommer til at byde på masser af udfordringer, der begynder allerede torsdag med kvalifikation over en prøve på 3,42 kilometer. Startpositionen kan være essentiel i topstriden, for selvom Sibiu køres på både grus og asfalt, så vil det på de mange grusprøver være en klar fordel at starte længere nede i rækkerne.
To prøver fredag aften køres i mørke – den ene endda med 10 km asfaltstrækningen, som deltagerne kører på grusdæk og med grussetup. Lørdag byder bl.a. på monsterstrækningen Gâtu Berbecului på 30 km, der køres igennem to gange.
De 69 deltagere skal ud på 14 specialprøver over i alt 216 km, hvoraf 80 procent er grus.
Du kan følge rallyet via FIA ERC’s hjemmeside – find linket her.
Foto: Japans Toshi Arai er klar til Sibiu Rally



