Kevin Magnussen er efter andet løb på Red Bull Ring blevet degraderet til tredjepladsen, efter en tidsstraf.
Straffen er faldet, da danskeren benyttede området uden for banen i sving 1 til at gå forbi Nigel Melker i starten. Som så mange andre i weekenden – blandt andet landsmanden Thomas Fjordbach – er danskeren dermed blevet sendt en placering ned.
Det betyder, at DAMS-køreren må afgive tre point til Melker, så Magnussen nu ‘blot’ fører med 27 point i mesterskabet foran Stoffel Vandoorne.
Opdateret stilling i Formula Reanult 3.5:
| 1 | Kevin Magnussen | 163 |
| 2 | Stoffel Vandoorne | 136 |
| 3 | Will Stevens | 101 |
| 4 | Nigel Melker | 100 |
| 5 | Antonio Félix Da Costa | 95 |
| 6 | Marco Sørensen | 83 |



