Danskerweekenden World Series by Renault blev nærved fuldendt blandt de mindre Clio-racere. Thomas Fjordbach (foto t.v.) sikrede med to podiepladser, at Dannebrog knapt nåede at blive foldet sammen, inden det skulle hejses over podiet igen.
Danskeren, der kører under DTC-teamet Polar Seafood Racings anmeldelse, holdt på pole position til begge løb.
Fjordbach kunne dog ikke holde stand mod Massimilliano Pedalá, der i begge løb gik forbi danskeren. Fjordbach pressede dog i begge løb italieneren, der med dobbeltsejren tager føringen i mesterskabet.
– Det er virkeligt en skam, at jeg mistede føringen så tidligt efter starten. Jeg prøvede at angribe Massimilliano over alt, hele tiden, men han forsvarede sin plads utroligt godt, sagde Fjordbach efter første løb.
– Efter at have kørt på Spa uden point, så skulle jeg komme tilbage denne weekend. Jeg kunne måske ikke vinde, men to pole positions viser, at potentialet er der, siger Fjordbach efter andet løb.
Danskeren blev, ligesom Kevin Magnussen, idømt en tidsstraf efter andet løb, hvilket sender ham ned på tredjepladsen i racet.
Næste løb i Eurocup Clio er på Paul Ricard den 27.-29. september.
Toppen i Eurocup Clio efter tre afdelinger:
1. M. Pedalà 106;
2. J. Files 90;
3. N. Milan 86;
4. E. Trémoulet 48;
5. T. Fjordbach 48



