Sébastien Ogier var igen urørlig i WRC, der i weekenden kørte Rally Italia Sardegna.

Rundt på Middelhavsøen var flere af konkurrenterne i bekneb, men VW’s franskmand holdt fast og kunne tage sejren med 1:16, 8 til Thierry Neuville, der til gengæld tog sit bedste resultat i WRC.

Belgieren havde ligget sekser efter fredagens prøver, men ændringer på setuppet til lørdag gav M-Sport-køreren selvtilliden tilbage, og nu gik jagten i stedet ind på andenplacerede Mikko Hirvonen.

Finnen kørte dog af vejen på SS10 og var så godt kørt fast i grøften, at han måtte udgå af rallyet.

Tredjebedste var Jari-Matti Latvala, der efter punktering på første specialprøve ellers ikke havde turdet håbe på andet end lidt point til VM. En podieplads var dog alligevel belønningen for finnen, der med sejr senest i Grækenland har fået kørt sig varm i VM.

Dani Sordo lå mod slutningen treer, men en snurretur lod Latvala, der havde været hurtigst i torsdagens kvalifikation, overhale Citroëns spanier. Og med Hirvonen parkeret i grøften lød ordren til Sordo på at komme sikkert i mål og tage konstruktørpoint.

Også Andreas Mikkelsen var et af ofrene på sidstedagen, hvor nordmanden, der havde døjet med sygdom, kom af vejen og rykkede et hjul af – endda på sin fødselsdag. VW’s tredjemand jagtede på det tidspunkt Sordos fjerdeplads.

Femtepladsen gik i stedet til Martin Prokop, der sluttede foran Elfyn Evans, der havde overtaget Nasser Al-Attiyahs Ford Fiesta. Evans lavede ingen fejl i sin WRC-debut og overgik på den måde sine forgængere, der var kommet som JWRC-mester til WRC. Inklusive Loeb.

Michal Kosciuszko var otter i sin Ford-debut foran Mads Østberg, der var startet under rally 2-reglerne. WRC2-vinder Robert Kubica var nier foran Khalid Al Qassimi.

Resultaterne betyder, at Ogier altså udbygger yderligere i front foran teamkammerat Jari-Matti Latvala, mens Thierry Neuville kravler op på tredjepladsen.

Resultatet af Rally Italia Sardegna 2013:

Kører

Kl.

Tid

1. S. OGIER

3:22:57.9

0.0

2. T. NEUVILLE

3:24:14.7

+1:16.8

3. J. LATVALA

3:24:45.9

+1:48.0

4. D. SORDO

3:26:17.1

+3:19.2

5. M. PROKOP

3:31:32.0

+8:34.1

6. E. EVANS

3:34:49.7

+11:51.8

7. M. KOSCIUSZKO

3:34:50.6

+11:52.7

8. M. OSTBERG

3:36:19.4

+13:21.5

9. R. KUBICA WRC2

3:39:45.5

+16:47.6

10. K. AL QASSIMI

3:40:17.8

+17:19.9

11. A. AL-KUWARI WRC2

3:44:02.5

+21:04.6

12. L. BERTELLI WRC2

3:46:04.0

+23:06.1

13. P. ANDERSSON

3:47:36.7

+24:38.8

14. N. FUCHS WRC2

3:48:33.4

+25:35.5

15. A. KREMER WRC2

3:50:26.5

+27:28.6

16. C. RIEDEMANN WRC3

3:52:39.9

+29:42.0

17. K. CRONIN WRC3

3:57:45.3

+34:47.4

18. R. AL KETBI

4:00:28.2

+37:30.3

19. G. QUENTIN WRC3

4:01:59.2

+39:01.3

20. T. ERDI JR

4:02:41.3

+39:43.4

21. S. CHARDONNET WRC3

4:04:17.5

+41:19.6

22. F. MARTINIS

4:06:30.7

+43:32.8

23. J. ALONSO WRC2

4:06:49.9

+43:52.0

24. E. BOLAND

4:07:42.7

+44:44.8

25. F. DELLA CASA WRC3

4:08:14.0

+45:16.1

26. F. FRISIERO

4:08:35.6

+45:37.7

27. S. CONSANI WRC3

4:13:53.5

+50:55.6

28. A. RASHEED WRC2

4:16:37.3

+53:39.4

29. F. PARLI WRC3

4:18:52.2

+55:54.3

30. M. VALLARIO WRC2

4:23:33.8

+1:00:35.9

31. B. BOUFFIER WRC3

4:24:54.4

+1:01:56.5

32. G. DETTORI

4:31:53.7

+1:08:55.8

33. A. FISHER WRC3

4:33:54.9

+1:10:57.0

34. C. COVI

4:56:02.6

+1:33:04.7

35. C. GARCIA FESSMAN

4:58:54.0

+1:35:56.1

36. G. DI LUIGI

5:29:42.7

+2:06:44.8

Toppen i WRC for kørere efter syv afdelinger:

1. S. OGIER

154

2. J. LATVALA

90

3. T. NEUVILLE

70

4. S. LOEB

68

5. M. HIRVONEN

61

6. D. SORDO

59

7. M. OSTBERG

50

8. M. PROKOP

37

9. E. NOVIKOV

31

10. N. AL-ATTIYAH

30