Dennis Lind tog sin første sejr denne sæson i første løb ved Sommerløbet på FDM Jyllandsringen.

DMD-køreren tog starten som planlagt fra sin pole position, og kæmpede de første omgange med John Nielsen på en halvfedtet asfalt, efter flere kortvarige regnbyger havde ramt banen.

Men det tog ikke lang tid, før Lind fik åbnet et lille hul, og det sammen gjorde John Nielsen til sin teamkammerat hos Polar Seafood Racing, Anders Fjordbach, der havde en jagtende Casper Elgaard tæt på sig. Elgaard havde taget debutanten Mikkel C. Johansen i starten og lå nu som firer.

Elgaard Motorsport-chefen/køreren var midtvejs i løbet mere end tæt på Fjordbach, men den Stark-sponserede Camaro kunne ikke finde vej forbi Mustangen foran.

Fjordbach kunne dog snart slappe af, for Elgaard begyndte på 10. omgang at sakke bagud og sluttede på ottendepladsen – den pole position-givende placering til andet løb.

Dermed var det slut med spændingen oppe foran i et mildt sagt ikke særligt hektisk løb. Dennis Lind tog dog en fornem sejr fra pole foran John Nielsen, mens Anders Fjordbach kunne betræde det nederste podietrin i et flot løb for den unge Polar Seafood-kører. Mikkel C. Johansen holder fjerdepladsen i en fin debut.

Carsten Diemer fik en kort debut i DTC, da han måtte trække til side kort efter starten med teknisk defekt. Det samme måtte Kim Rødkjær også midtvejs.

Resultatet af første i DTC ved Sommerløbet:

1

Dennis Lind Chevrolet Camaro

12 omgange

2

John Nielsen Ford Mustang

3

Anders Fjordbach Ford Mustang

4

Mikkel Johansen Chevrolet Camaro

5

Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro

6

Marius Nakken Chevrolet Camaro

7

Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro

8

Casper Elgaard Chevrolet Camaro

9

Jesper Sørensen Ford Mustang

10

Nicki Petersen Ford Mustang

11

Ronny Vestengen Chevrolet Camaro

12

Bjarne Nordal Chevrolet Camaro

13

Molly Pettit Ford Mustang

14

Henrik Kristensen Ford Mustang

15

Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro

16

Carsten Diemer Chevrolet Camaro