Sébastien Ogier er stukket af i front af WRC, der denne weekend kører ’Rally of Gods’, Acropolis Rally med base i Loutraki.
Hele 122 point har han i føringen af verdensmesterskabet oven på tre sejre, mens han forfølges af Sébastien Loeb, der blot har deltaget i tre af de afviklede fem rallies.
Nærmeste reelle forfølger er Mikko Hirvonen, som ikke for alvor har virket som en trussel mod Volkswagens førstemand. 57 point har finnen forud for opgøret i Grækenland.
Og netop det græske rally ligger godt til Ogier. Franskmanden tog andenpladsen her i 2009, hvilket betegnes som hans gennembrud i WRC. 2011 sejrede han, mens 2012 blev brugt i Skoda Fabia som forberedelse til indstigningen i WRC med VW. Her vandt franskmanden S2000-klassen og blev syver samlet.
Værste konkurrent til at vinde rallet kan meget vel blive teamkammerat Jari-Matti Latvala, der også tidligere har vist fart på de græske grusveje – også selvom ruten er blevet ændret markant til dette års rally.
Kvalifikationen køres fredag morgen over 6,5 km og bestemmer som bekendt, hvem der må vælge startposition først. Rallyet er afkortet noget i forhold til sidste års udgave, og kørerne skal ud på 14 prøver over 306 km. Kineta-Pissia er maraton-prøven på hele 47 km, mens den 30 km lange Loutraki køres to gange – sidste gang som powerstage søndag.
Rally Acropolis er kendt for hurtige prøver med gennemsnitsfart på 90 kmt/t, med stærk varme og store sten på prøverne. Forbliver det tørt, så kan støvet også spille en større rolle.
Blandt de øvrige kørere vil det igen også være værd at holde øje med uheldige, men hurtige Mads Østberg, mens også Robert Kubica er tilbage i Citroën DS3 RRC.
Husk, du kan følge Rally Acropolis via livetiming og radio – find link her.
Sådan gik det i Rally Acropolis 2012.
Sådan køres Rally Acropolis 2013
Tidsplan Rally Akropolis 2013
Fredag 31. maj
10:33 QS Qualifying Stage 3,10km
18:28 SS1 Kineta-Pissia 47,70km
21:26 SS2 Kineta 26,05km
FlexiService Loutraki
Lørdag 1. juni
08:23 SS3 Klenia Mycenae 1 17,41km
09:38 SS4 Ghymno 1 17,61km
10:33 SS5 Kefalari 1 18,40km
11:59 SS6 Ziria 1 21,36km
Service Loutraki
15:10 SS7 Klenia Mycenae 2 17,41km
16:25 SS8 Ghymno 2 17,61km
17:20 SS9 Kefalari 2 18,40km
18:46 SS10 Ziria 2 21,36km
FlexiService Loutraki
Søndag 2. juni
10:23 SS11 Pissia 1 11,47km
10:42 SS12 Loutraki 1 30,14km
Service Loutraki
13:37 SS13 Pissia 2 11,47km
13:56 SS14 Loutraki 2 (PowerS) 30,14km



