Jan Magnussen og Antonio Garcia starter sekser i American Le Mans Monterey-løbet på Laguna Seca lørdag aften.
Det var Beretta/Malucelli i Risi Competiziones Ferrari 458 Italia, der satte pole position i GT-klassen, der igen er utroligt tæt. Core Autosports Tom Kimber-Smith og Patrick Long starter toer foran en anden Porsche 911 RSR med Bryan Sellers og Wolf Henzler. Oliver Gavin og Tommy Milner starter firer i Corvette #4.
Antonio Garcia kvalificerede Corvette #3 og endte godt 3/10 sekund efter Risi-Ferrarien.
Det var igen Rebellion Racing, der tog pole position samlet, 4/10 sekund bedre end Dyson/Smith på andenpladsen.
Løbet køres lørdag aften/nat og kan følges på ALMS.com fra 00.15



