Bruno Senna vender tilbage til langdistanceracing efter at have mistet sit Williams F1-sæde efter 2012-sæsonen.
Brasilianeren kommer til at dele bil med bil med franske Frederic Makowiecki i den ene Aston Martin Racing-Vantage i GTE Pro i WEC og dermed også på Le Mans. De to får selskab af britiske Rob Bell på Le Mans.
Senna kørte i 2009 for Oreca i LMS i LMP1-klassen, inden han i 2010 kørte sin første sæson i F1 for Hispania Racing.
Aston Martin Racing stiller med to biler i GTE Pro – de faste kørere Stefan Mücke og Darren Turner fortsætter makkerskabet. Allan Simonsen, Kristian Poulsen og Christoffer Nygaard kører som bekendt den ene GTE Am-bil for AMR i WEC.



