Sébastien Loeb har endnu en gang taget teten i VM-rally. Franskmanden lå ellers efter en svær start i Rally de España for alle kørerne bag norske Mads Østberg, der som en af de få kørte både hurtigt og sikkert under fredagens svære, regnramte prøver.

På dagens anden prøve, El Priorat, satte nordmanden dog sit 24 sekunders forspring over styr med en tur af vejen, der kostede mere end et minut. Jari-Matti Latvala var hurtigst på lørdagens første prøve og har lørdagen igennem sat Loeb under pres. Østberg er i skrivende stund treer, tæt forfulgt af Mikko Hirvonen.

Fredagen blev et rent blodbad for kørere ned gennem hele feltet. Sébastien Ogier havde igen udvist små mirakler i sin Fabia S2000, men måtte opgive at fortsætte i rallyet efter afkørsel fredag. Petter Solberg, Martin Prokop, Dani Sordo, Thierry Neuville, Evgeny Novikov, Chris Atkinson var blandt de kørere, der måtte starte under Super Rally-reglerne med tidstillæg på 5 minutter efter blodbadet fredag, hvor dele af vejen på SS2 var skyllet væk, og et hul blev dannet som rev forhjulsophæng i stykker en masse.

Efter SS10 fører Loeb fortsat foran Jari-Matti Latvala og Mads Østberg. Mikko Hirvonen er firer foran Ott Tänak og Evgeny Novikov.

Se highlights fra dag 1 her (del 1):

Del 2: