Alex Zanardi skal på torsdag den 8. november teste for BMW på Nürburgring – det bliver DTM-versionen italieneren skal køre i.

Den tidligere Formel 1-kører har tidligere kørt for BMW i WTCC-regi – det var i årene 2005-2009. Men DTM-bilen er noget anderledes end BMWen Zanardi tidligere har kørt i sin karriere.

– En DTM bil er væsentlig mere kompleks end den den BMW 320si, som Alex vandt i ved fire lejligheder for os i FIA WTCC. Det er dog en udfordring vores ingeniører har tage timod med glæde, udtaler BMW Motorsports direktør Jens Marquardt.

Alex Zanardi der fik sat begge sine ben af efter en voldsom ulykke tilbage i 2001, glæder sig naturligvis også til testen.

– Jeg vil gerne takke Jens Marquardt og alle mine venner hos BMW for denne chance. Det føles hver gang som at komme hjem til min familie, når jeg er hos BMW motorsport, udtalte den tidligere Formel 1-kører i en pressemeddelelse.

I de senere år har Alex Zanardi koncentreret sig om sin karriere i paraolympisk sport, hvor han har taget både guld og sølvmedaljer. Han har dog i forbindelse med den forestående test, fået mere blod på tanden for at genoptage sin motorsportskarriere.

– Det er det første skridt, der kan føre os til at undersøge yderligere muligheder. Men for nærværende er der ingen snak eller diskussioner om at tage det videre end denne test, udtaler Alex Zanardi til Autosport.

Den tidligere BMW-kører lægger dog ikke skjul på, at han er blevet mere nysgerrig efter sit besøg hos BMW til afslutningen i DTM på Hockenheim.

– Denne test vækker naturligvis nysgerrigheden i mig til at tage en snak om at bringe det her videre; en mulighed for en anden test og gud ved hvad?

Testen køres som nævnt torsdag den 8. november på Nürburgring, og BMW har åbnet en tribune for nysgerrige tilskuere.