Viperen er klar til endnu en gang at ryste jorden på de amerikanske baner. Den legendariske amerikanske muskelbil gør comeback i ALMS på Mid-Ohio i begyndelsen af august.
Før det sker, så er SRT Viper GTS-R, som den hedder, blevet testet grundigt på tre amerikanske baner – senest på netop Mid-Ohio.
Her kørte tre af teamets fire kørere bilen, der bringer den vellydende V10’er tilbage til den amerikanske GT-serie – om end i neddroslet form, da den skal passe ind i GTE-reglementet.
Dominik Farnbacher, Kuno Wittmer og Marc Goosens var alle på plads for at teste den nye racer, der er bygget af Riley på SRT’s 2013-udgave af Viperen.
Den fjerde kører er Tommy Kendall, tidligere firedobbelt Trans-Am-mester, der vandt pladsen i en shootout mellem flere kørere. Ryan Hunter-Reay vil slutte sig til teamet i de længere løb.
Mid-Ohio Sports Car Challenge køres 2.-4. august.
Se – og hør – video fra Mid-Ohio-testen her:



