DASU sender rallytalenter til eksamen i tjekkisk EM-rally. På den anden side skal det stå klart, hvem DASU satser på i international rallysammenhæng.
DASU er sammen med den norske talenttræner John Haugland på vej til Tjekkiet, hvor Rally Bohemia køres på bjergveje som del af europamesterskabet i rally. Forud for rallyet er gået træning, test og udvælgelse. Blandt de udvalgte er Simon Larsen fra Nykøbing Falster og Nicklas Daugberg fra Fuglebjerg, der som kører og codriver skal vise evnerne i weekenden.
– Vi kommer til at køre mod nogle af Europas bedste kørere i topklassebiler, og blot i vor egen klasse er der over tyve tilmeldte biler, lyder der fra Simon Larsen i en pressemeddelelse. – På tirsdag skal vi teste under ledelse af den tidligere norske topkører John Haugland, og i weekenden kører vi så et stort todages rally i bjergene i det nordlige Tjekkiet.
– Vi har givet fire kørere kurser og observeret dem, og nu er der to tilbage, hvor Simon Larsen er den ene, og hans navnebror Simon Vallentin den anden. De bliver bedømt under testdagen med John Haugland og i selve rallyet, og så skulle vi gerne vide, hvem af dem vi skal satse på fremover, siger Lene Jørgensen fra DASU Talentudvikling.
Simon Larsen og Nicklas Daugberg er enige om målsætningen:
– Vi vil forsøge at komme i bedste halvdel i klassen og lære så meget som muligt, at de eksperter, der skal hjælpe os.



