Jan Magnussen er i forvejen indskrevet i ALMS’ historiebøger som den eneste kører, der har vundet et løb i hver eneste sæson, han har deltaget.

I den kommende weekend kan danskeren skrive 100 løb i den amerikanske serie på CV’et. Magnussens statistik i serien tæller 26 sejre, 64 podiepladser, 11 pole positions og 14 hurtigste omgange, siden han kom til serien med Panoz i 1999. I 2008 blev det også til GT1-mesterskabet for Corvette Racing.

Magnussen deler de 100 starter sammen med Bill Auberlen, Joerg Bergmeister og Butch Leitzinger.

Her kan du læse Q&A med Jan Magnussen

Q: Da du kom hertil fra Danmark til dit første ALMS-løb i 1999, troede du så, at du ville være her i dag?

A: Jeg må sige, at på det tidspunkt var det ikke i mine tanker, at jeg skulle være i USA og køre 100 ALMS-løb. Men jeg vidste næsten med det samme, at denne serie var der, hvor jeg ville være.

Jeg havde ikke nogen god tid i Formel 1, og da det var ovre, kiggede jeg efter andet at lave. Jeg må indrømme, at det strejfede mine tanker en gang eller to at droppe racing helt, for jeg havde fået nok af alt.

Men at komme til USA til ALMS-løbene var den nye start, jeg havde brug for. Jeg er glad for at have været i i ALMS i 100 løb, og jeg håber, at jeg når 200. Jeg elsker denne periode i mit liv, og jeg er heldig med at være her og gøre det, jeg elsker.

 

Q: Hvad gør ALMS til et godt sted at køre race sammenlignet med andre typer race, du har kørt i din karriere, særligt i Europa?

 

A: Hele atmosfæren i ALMS er meget venligere, og hver kører og teammedlem føler, at de er del af noget stort. Vi prøver alle at vinde, og det er bare lidt mere et teamarbejde i ALMS sammenlignet med andre slags racing i Europa.

Det er faktisk svært at sætte ord på – jeg vidste bare, da jeg kom til USA for at køre race, at jeg følte mig hjemme, uanset hvilket team jeg kørte for.

 

Q: Hvad ville det betyde at tage den første sejr I 2012 med Corvette #3 på Lime Rock, dit ALMS-løb nr. 100?

 

A: Det ville være stort, men jeg tror, at to andre gutter, der også fejrer deres start nr. 100 – Bill Auberlen og Jörg Bergmeister – har den samme plan.

Jeg synes dog, at det er på tide, at #3 tager en sejr. Vi har været stærke i alle løbene indtil videre, men noget er kommet i vejen hver gang. Men vi har hvad der skal til for at tage det øverste podietrin.

En sejr på Lime Rock ville være en god made at glemme et horribelt Le Mans

Q: Det er din fødselsdag, ikke?

A: Jo, det er min fødselsdag på den 4. juli. Jeg rejser faktisk hele dagen, og jeg ankommer i USA til fyrværkeriet.

Jeg ville selvfølgelig gerne tro, at fyrværkeriet var for mig for at fejre de 100 ALMS-starter, men jeg ved bedre. Jeg ved, at på lørdag vil der være mere fyrværkeri for Corvette Racing. Jeg kan ikke vente med at komme til Lime Rock.