Danskerne kom alt i alt godt igennem kvalifikationen, men kun én af de fire biler nåede dog en top tre placering i deres klasse.
P4 i LMP1: Audi #2 med Tom Kristensen
P7 i LMP2: Oak Racing #35 med David Heinemeier Hansson
P5 i GTE Pro: Corvette Racing #73 med Jan Magnussen
P3 i GTE Am: Aston Martin #99 med Allan Simonsen, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen
Startgridden er knapt så vigtig i et 24-timers løb som Le Mans, men naturligvis er der altid prestige i at ende i toppen. Trods det ikke helt blev til topplaceringer for danskerne, så er de alle kommet godt igennem kvalifikationen. Ingen af de biler de kører i havde tekniske problemer eller afkørsler i deres racere, som kan få indflydelse på selve løbet.
Temperaturen var noget koldere end den plejer at være på Le Mans. Det gjorde luftfugtigheden var lidt højere end normalt, og det gjorde der ikke helt var optimalt greb i banen. Derfor valgte flere teams at fokusere mere på race-setup af deres biler frem for at presse bilen til det yderste i de sidste to kvalifikationer torsdag aften.
Kommentarer fra tre af dansker bilerne efter kvalifikationen.
– Det var en god dag for os. Vi fokuserede på et godt race-setup til løbet. Vores Audi fungerede fint og I mit stint efter kl. 22 var omgangstiderne gode og konkurrencedygtige på nye dæk. Vi står overfor god og hård konkurrence, men vi ser frem til et godt løb. Selvfølgelig godt gjort af André Lotterer på en perfekt pole, udtalte Tom Kristensen fra Audi garagen.
– Bilen var også ekstremt god i den sidste aftensession. Jeg fik igen 3:43.000 med brugte dæk og fuld tank, oplyste David Heinemeier Hansson på sin Twitter profil.
– Jeg er meget glad for at skulle starte løbet fra tredjepladsen i vores klasse, men når alt kommer til alt afhænger et 24-timers løb ikke så meget af, hvor du starter. Vi har god fart i bilen, og jeg tror vi kunne have kørt endnu khurtigere i kvalifikationen, men det sætter os op til et stærkt løb. Vi har vores øjne på podiet, men jeg er sikker på vi kan gøre det endnu bedre en det, udtalte Allan Simonsen efter kvalifikationen torsdag.
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Jan Magnussen om gårsdagens kvalifikation.
Se tidligere artikel for at sammenligne kvalifikationstider i de forskellige klasser. Hav dog in mente, at der er forskel på kvalifikationopsætning versus løbs-setup.



