Det blev den regerende verdensmester Sebastian Vettel, der tog Pole Position i sin Red Bull racer. Lewis Hamilton i McLaren pressede sig til sidst i Q3 ind på andenpladsen foran Fernando Alonso.

Vejret og dermed også asfalttemperaturen var steget markant, så flere teams lagde ud med det bløde Super Soft dæk.

Q1 gav ikke mange overraskelser – de var de sædvanlige teams som Marussia, HRT og Caterham der blev sorteret fra først. Dertil kom så Jean-Eric Vergne fra Toro Rosso, der ikke lader til at have en bil, der passer til banen i Canada.

I Q2 lagde flere af favoritterne hårdt ud fra start af, og Nico Rosberg markerede sig hurtigt med bedste tid, men den blev dog kort efter overgået af flere kørere. Sebastian Vettel satte i Q2 den hurtigste tid tid, der er kørt i weekenden. Det forlød samtidig at Kimi Räikkönen havde problemer med differentialet på sin bil, og det gjorde han ikke kom videre fra Q2.

Hans holdkammerat Romain Grosjean fik til sidst i Q2 sat en hurtig tid og kæmpede sig videre til Q3. Pastor Maldonado pressede også sin racer til det yderste på sidste omgang, og lå til en rigtig hurtig tid, men ramte væggen i det sidste sving før målstregen. Dermed kom han ikke videre til Q3 – bilen blev dog ikke voldsomt beskadiget, da den ramte dækbarrieren og ikke selve betonvæggen. Men der skulle skiftes en gearkasse til søndagens løb, og det koster fem pladser – så han starter som nummer 22.

I Q3 var det Lewis Hamilton, Sebastian Vettel og Fernando Alonso, der kæmpede om den bedste tid. Sebastian Vettel var dog den, der endnu engang satte weekendens hurtigste tid, og tog dermed Pole Position foran Hamilton og Alonso.

Webber kom ind som nummer fire, og viser dermed han og Red Bull har en hurtig bil i Canada. Efter ham kom Nico Rosberg og Felipe Massa. Så trods Mercedes køreren ikke kæmpede med helt i toppen, så har han trods alt et godt udgangspunkt for løbet i morgen søndag. Massa leverede samtidig også et godkendt resultat.

Romain Grosjean kom ind som nummer syv, så Canada blev ikke der, hvor Lotus blandede sig i toppen af startopstillingen.

Jenson Button havde prioriteret kvalifikationen højt efter sin skuffelse i Monaco, men han blev kun nummer ti i dag.

Paul di Resta og Force India blev det eneste midter-team, der kom med i Q3 – så hverken Sauber eller Williams overraskede under kvalifikationen. Paul di Resta kom ind som nummer otte.

Resultatet af kvalifikationen:

1   Sebastian Vettel   Red Bull Racing-Renault   1:14.661   1:14.187   1:13.784
2   Lewis Hamilton   McLaren-Mercedes   1:14.891   1:14.371   1:14.087
3   Fernando Alonso   Ferrari   1:14.916   1:14.314   1:14.151
4   Mark Webber   Red Bull Racing-Renault   1:14.956   1:14.479   1:14.346
5   Nico Rosberg   Mercedes   1:15.098   1:14.568   1:14.411
6   Felipe Massa   Ferrari   1:15.194   1:14.641   1:14.465
7   Romain Grosjean   Lotus-Renault   1:15.163   1:14.627   1:14.645
8   Paul di Resta   Force India-Mercedes   1:15.019   1:14.639   1:14.705
9   Michael Schumacher   Mercedes   1:14.892   1:14.480   1:14.812
10   Jenson Button   McLaren-Mercedes   1:14.799   1:14.680   1:15.182
11   Kamui Kobayashi   Sauber-Ferrari   1:15.101   1:14.688
12   Kimi Räikkönen   Lotus-Renault   1:14.995   1:14.734
13   Nico Hulkenberg   Force India-Mercedes   1:15.106   1:14.748
14   Daniel Ricciardo   STR-Ferrari   1:15.552   1:15.078
15   Sergio Perez   Sauber-Ferrari   1:15.326   1:15.156
16   Bruno Senna   Williams-Renault   1:14.995   1:15.170
17   Pastor Maldonado   Williams-Renault   1:14.979   1:15.231
18   Heikki Kovalainen   Caterham-Renault   1:16.263
19   Vitaly Petrov   Caterham-Renault   1:16.482
20   Jean-Eric Vergne   STR-Ferrari   1:16.602
21   Pedro de la Rosa   HRT-Cosworth   1:17.492
22   Timo Glock   Marussia-Cosworth   1:17.901
23   Charles Pic   Marussia-Cosworth   1:18.255
24   Narain Karthikeyan   HRT-Cosworth   1:18.330