Lørdag og søndag i denne weekend afholdes ”Biler og Racing ved Carlsberg 2012”. Thorkild Tyrring og Den Internationale Racing Festival har endnu engang samlet racerkørere fra ind og udland for at samle penge ind til Røde Kors.
Gæsterne vil som sædvanligt have mulighed for mod betaling at få en tur rundt på banen på Carlsberg-grunden sammen med en professionel racerkører. Som noget nyt i år er banen blevet fornyet i år, for at give publikum en endnu større oplevelse.
I år kan der vælges imellem ture i en række forskellige biler – fra superbiler som Bugatti Veyron til racerbiler som Porsche og andre lynhurtige biler fra dansk motorsport. Derudover er der et stort udstillingsområde, hvor der vil være både klassikere og nyheder fra bilbranchen.
Der vil være entré d. 21 & 22. april (lørdag og søndag) fra klokken 8-18. Og entreen er 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn. Priserne for ture rundt på banen sammen med racerkørerne starter ved 400 kr.
Få en uforglemmelig oplevelse og støt et godt formål i weekenden ved”Biler og Racing ved Carlsberg 2012”.
For yderligere information:



