Audis arbejde på Sebring er endnu ikke overstået, efter deres flotte 1-2 sejr den forgangne weekend i det 60. jubilæumsløb på Sebring, Mobil 1 Twelve Hours of Sebring 2012, er de nu igang med at teste deres seneste biler, Audi R18 Ultra og R18 e-tron quattro.
Men sent mandag aften, kørte 2010 Le Mans vinderen Timo Bernhard galt, i hvad der af vidner omkring banen beskrives som “et voldsomt uheld” – rapporter lyder, at han havde kontakt med indervæggen i sidste sving pga. et teknisk problem hvorefter bilen fortsatte baglæns ind i dæk barrieren. Bernhard kunne ved egen hjælp forlade den stærkt medtagne Audi R18 Ultra, men måtte tilbringe natten til observation på det lokale hospital, og yderligere evaluering dagen derpå, skriver SPEED
“Efterfølgende undersøgelser har vist, at det samme tekniske problem ikke ville kunne opstå på de øvrige testbiler, hvorfor det er blevet besluttet at fortsætte testen”, siger Audi Sport
Timo Bernhards uheld var ikke den første der ramte Audi i efter-Sebring testen, da flere biler, inklusive tidligere generations R10 og R15’ere, er blevet afskrevet efter uheld på den lumske og særdeles ujævne bane,
Næste løb i WEC kalenderen er iøvrigt 5. maj til 6 Hours of Spa-Fancorchamps, hvor vi omsider vil kunne se Audi R18 e-tron quattro duellere imod Toyotas Hybrid TS030 – og få et billede af, hvad der er i vente på Le Mans til juni.



