Med godt to og en halv måned til sæsonstart er det tid til at tage temperaturen på comeback-serien DTC.

Danish Thundersport Championship vender tilbage med rørramme-racere med V8-motor i det, der i 2012 kan blive en kæmpe skandinavisk succes. Med serier i hjemlandet Sverige, Norge, Finland og altså Danmark er der lagt op til kæmpe felter, når de skandinaviske kørere mødes.

Når DTC mødes i 2012, så bliver det med nogle af de største navne fra DTC’s storhedstid – nemlig Jan Magnussen, John Nielsen og den firedobbelte DTC-mester Casper Elgaard i eget team. Også Michael Outzen har været så tæt på sikker, som man kan være, men nye meldinger fra fynboen tegner desværre dystert.

Men også flere danske talenter er på tale til at graduere op til den serie i dansk motorsport, der nok vil tiltrække sig mest opmærksomhed i dette år. Michael K. Christensen er på vej fra formelsporten til GT-racing og har været på tale hos Fukamuni Racing, mens Dennis Lind allerede er bekræftet ved de to løb i USA i februar og er i forhandlinger med et team, der bliver ført an af en endnu en af de ’gamle’  DTC-kæmper.

John Nielsen er ligeledes bekræftet, det samme er veteranens tidligere team High Class Racing. Rygter har placeret de to parter sammen på startlisten, men det er endnu uvist.

Den foreløbige startliste (kursiv markerer rygte eller usikkert)

Team Kører
STARK Racing / Elgaard Motorsport Casper Elgaard
Elgaard Motorsport Mikkel C. Johansen
Elgaard Motorsport Dennis Lind?
Fukamuni Racing Jan Magnussen
Fukamuni Racing Kim Rødkjær
Fukamuni Racing Martin Hansen (kun nordisk cup)
   
High Class Racing John Nielsen
High Class Racing Michael Outzen?
Vrå Auto? ?
Vrå Auto? ?
? Lars Bo Hansen?
 TBC  TBC
 TBC  TBC

Øvrige deltagende kørere i Camaro Cup-test 2011:

Kennie Frydkjær
Michael K. Christensen
Kim Rødkjær
Claus Christensen
Dennis Holbæk
Jan Seerup
Anders Christensen

Ved du noget? Kontakt Racemag på redaktionen@racemag.dk