BMW fortsætter med at sende teasere ud forud for den første offentlige visning af deres BMW M3 DTM-prototype.
Nu har BMW Motorsport netop afviklet rollout, en funktionstest, på deres eget testanlæg i Aschheim, Tyskland.
Det var samtidig anledningen til at vise BMW-bosserne hvordan projektet skrider frem.
– Det er naturligvis et helt specielt øjeblik, når et nyt køretøj som BMW M3 DTM for første gang kører ud af pitten, siger BMW motorsportsdirektør Jens Marquardt.
– Derfor havde vi tilbudt vores medarbejdere at opleve bilen før den brede offentlighed. Alle blandt vores personale har arbejdet mod denne dag i de forgangne uger og måneder. Dermed har vi taget endnu et skridt mod sæsonstart 2012, siger Marquardt videre.
Udviklingen forløbet følge BMW planmæssigt.
BMW M3 DTM-konceptet bliver fremvist den 15. juli for offentligheden, dels i en DTM-udstilling i BMW Welt, dels i rammerne af DTM’s event i Olympiastadion i München.
Foto: BMW AG



