Jan Magnussens Le Mans sluttede på ærgerligste vis søndag morgen, hvor han var i en solid føring i Corvette #74.

På vej gennem Ford-kurven gik det dog galt, da han skulle overhale Christian Ried, der skulle sættes endnu en omgang tilbage. Magnussen må op over curben for at komme indenom, og danskeren mener efter løbet heller ikke, at der blev givet nok plads fra de langsommere kørere.

– Det overrasker mig faktisk, hvor lidt hensyn det bliver taget. Alle kører kun deres eget løb, og jeg er ærgerlig over at mit løb skulle ende sådan. Han kunne godt have givet mere plads, siger Magnussen og melder sig dermed i koret på Le Mans, der har kritiseret de langsommere kørere, der har været involveret i flere uheld løbet igennem.

Foto: Jan Kaiser