Det danske indslag i Camaro Cup med Martin Hansen starter som nummer 18. i første løb på Ring Knutstorp.
Danskeren fra Fukamuni Racing, der sluttede lige uden for top 10 i træningen, måtte se en håndfuld konkurrenter passere i kvalifikationen, hvor det blev til en 19. bedste tid.
Dén placering blev vekslet til en 18. startplads, da polesitter Fredrik Ros blev diskvalificeret for at have brudt safetycar-reglerne.
I stedet bliver det tidligere STCC-mester Thed Björk, der starter på pole i lørdagens første løb.
I Peugeot Spider Cup har Søren Mosebo pole position foran Johan Jokinen.
Foto: Brian Laursen, Racemag



