Årets rookie 2010 i Rotax Junior, Jacob Kallestrup, fortsætter for Ronnie Bremers kartteam også i 2011. Her skal Kallestrup køre i Rotax Challenge herhjemme samt Rotax Max Euro Challenge internationalt.

– Efter et meget lærerigt år i 2010 med konstant læring og mere og mere fart i karten – er det et meget naturligt valg for mig at forlænge min kontrakt med Ronnie Bremer RBR kart team i 2011

– Det er meget glædeligt, at Jacob K har valgt at forlænge kontrakten med mit team i 2011. Allerede i 2010 kunne jeg se, at der var potentiale i Jacob, og det bliver spændende at fortsætte uviklingen i 2011 – ikke mindst med Jacobs planer om deltagelse i de udenlandske løb, siger Ronnie Bremer om det fortsatte samarbejde.

Sidst i februar skal Bremers team teste de nye BREMER-karts på Casteletto banen i Italien.