Promovideo fra SimBin afslører STCC the Game 2-cover

SimBin er kommet til at afsløre, at opfølgeren til STCC the Game er på vej. I en reklamevideo for SimBin og RaceRoom Entertainments seneste samarbejde, onlineportalen RaceRoom Online, viser det svensk/tyske firma coveret til STCC the Game 2.

Det afslører racingspil-siden virtualr.net.

Om det er et uheld eller fuldt overlagt for at sende teasere til simracing-verdenen er uvist, men coveret i videoen viser en Volkswagen Scirocco som den, Team Biogas.se har kørt med i årets STCC.

I den originale titel kunne man køre STCC-bilerne fra 2008 og den svenske Camaro Cup. Opfølgeren kan komme til at indeholde de samme klasse, dog med den forskel, at det bliver 2010-bilerne og den nye mærkeklasse for de amerikanske racere.

Fortsættelse følger.

Foto: Screenshot