Lewis Hamilton var hurtigste mand i anden træning til Abu Dhabis Grand Prix. På Yas Marina Circuit udnyttede Hamilton sin McLaren Mercedes til det fulde og satte bedste tid – 0,257 sekund bedre end Sebastian Vettel.
Hamilton satte undervejs absolut bedste tid i første sektor – men da briten var kørt lige ud i chikanen, talte omgangen ikke…
Fernando Alonso var tredje hurtigst i en session, hvor Ferrari-mandskabet forsøgte sig med forskellige hækvinger. Igen var Felipe Massa uheldig, da han undervejs i sessionen måtte parkere sin F10 ude på banen med et brændstofrelateret problem.
Renault-teamet viser igen god form med Robert Kubica på femtepladsen efter Mark Webber, mens Vitaly Petrov var syver. Ovennævnte Massa klemte sig ind mellem de to franske racere.
Jenson Button, Tonio Liuzzi og Nico Rosberg lukker top ti.
Tider fra anden træning til Abu Dhabis Grand Prix følger:
Foto: Vodafone McLaren Mercedes



