Peugeot tog deres anden 1-2 i træk i ILMC og deres anden sejr i Petit Le Mans i træk. Franck Montagny, Stephane Sarrazin og Pedro Lamy vandt med 61 sekunder til søsterbilen med Anthony Davidson, Marc Gene og Alexander Wurz.
Tom Kristensen, Dindo Capello og Allan McNish havde igen et problemfyldt løb, men de så dog denne gang det ternede flag med en tredjeplads. Selvom Audi #7 førte dele af løbet, så endte de tom omgange tilbage blandt andet pga. en punktering.
Jan Magnussen og Corvette Racing fik endelig slukket sejrstørsten med deres første sejr i år – og første sejr i 11 løb. Den førende Risi Competizione Ferrari stoppede to sving fra mål med tomme tanke, og Oliver Gavin i bilen kunne krydse målstregen uden at være sikker på, om han var etter eller toer.
Flying Lizard Motorsports Patrick Long og Jörg Bergmeister kørte med en femteplads GT2-titlen hjem for andet år i træk i deres Porsche 997 GT3 RSR
I LMP2 var det Patrón Highcroft Racing med David Brabham, Simon Pagenaud og Marino Franchitti, der kunne tage sejren og ALMS-titlen.
Toppen i Petit Le Mans 2010:
1 P1 Lamy*/(Montagny)/Sarrazin, 394 omgange, Peugeot 908 HDI FAP
2 P1 (Gene)/Wurz/Davidson, 394 omgange, Peugeot 908 HDI FAP
3 P1 Capello*/Kristensen/(McNish), 392 omgange, Audi R15 / TDI
4 P2 Brabham*/(Pagenaud)/Franchitti 383 omgange, HPD ARX-01c
5 P1 (J.Field*)/C.Field/Devlin, 383 omgange, Lola B06 10
10 GT2 Gavin/(Magnussen*)/Collard, 355 omgange, Chevrolet Corvette ZR1
Racemag følger op med reaktioner efter løbet.
Foto: ALMS



