FIA Karting World Championship afvikles denne weekend på La Conca i Italien, hvor tre danskere er klar til start.
I OK-klassen kører Oliver Rasmussen for Birel-teamet, mens Mika Rünitz er klar for MP Motorsport. I OK Junior er Marc Alexander Reistrup tilbage på kartingbanerne, denne gang for CRG-teamet.
Træning, kvalifikation og indledende heats afvikles fredag-lørdag, mens superheats og finaler køres søndag.
Følg løbene på FIA Kartings hjemmeside.
Ugen efter er det tid til Rotax Grand Finals, hvor der traditionen tro også er en lang række danskere med. Kian Hay, Conrad Doil, August Lykkebo Lyngsø, Finn Albert Jørgensen, Andreas og Mathias Kjellerup, Signe Pejs Ørnbøll, William Nørbæk, Carl Gustav Borggaard og Jannik Nielsen er på listen i skrivende stund.
De løb kan du følge på Grand Finals hjemmeside her.



