Alba Larsen tørner endelig ud i Ferrari-farver denne weekend, når F1 Academy-sæsonen starter i Shanghai!

Alba Larsen er klar til sit første løb som Ferrari-junior – og som den eneste akademi-kører prydes hendes bil af den ikoniske røde farve. Ferrari F1 Academy-bilen får sin debut i Shanghai denne weekend i forbindelse med Formel 1-løbsweekenden.

MP Motorsport er ansvarlige for driften af bilen – de er blandt topholdene i F1 Academy. Derfor skal Alba Larsen også vise, at hun kan kæmpe om løbssejre jævnligt i sin anden sæson, hvis drømmen om Formel 1 skal blive en realitet.

Heldigvis har Larsen allerede gjort stærkt indtryk i kvalifikationen, hvor hun var andenhurtigst – kun overgået af Red Bull-køreren Alisha Palmowski.

Det betyder, at Alba Larsen starter fra syvendeplasen i sprintløbet lørdag morgen dansk tid.

Tidsplan for F1 Academy i Shanghai

Alle tider er dansk tid.

Fredag
07:00 | Kvalifikation

Lørdag
06:40 | Sprintløb

Søndag
03:35 | Featureløb

Hvordan ser jeg F1 Academy?

Du kan se alle F1 Academy løb og kvalifikationer gratis denne sæson. De bliver streamet på F1 Academy YouTube-kanalen.

Se highlights fra kvalifikationen her.