Man har brug for viden og erfaring fra flere forskellige fagområder, når man skal opbygge en folkeracer. Det lærte en række vordende mekanikerlærlinge under deres grundforløb 1 på Mercantec i Viborg.
Nogle opgaver er sjovere at løse end andre. Har de en relevans, er engagementet større. Det kan Rasmus Ruby skriver under på. Han er underviser indenfor autoteknik på Mercantec i Viborg – en erhvervsskole, som udbyder godt 40 forskellige håndværkeruddannelser.
Han valgte sidste efterår at få sine elever til at bygge nogle folkeracere op i forbindelse med deres grundforløb 1 indenfor teknologi og energi. Belært af sine erfaringer er han nu ved at klargøre efterårets grundforløb 1, der kommer til at give en meget tættere binding til andre fagområder som f.eks. VVS- og smedefaget.
”Det, der er afgørende på grundforløb 1, er, at vi undervisere ikke kun tænker, at det er ens eget fagområde, der er det vigtigste i hele verden. Eleverne ved heller ikke, hvad der er det vigtigste for dem. Derfor skal der flere ting ind over, så eleverne i sidste ende kan vælge og fortsætte indenfor det fagområde, som tænder dem,” siger Rasmus Ruby.
Ideen til at opbygge folkeracere som en del af undervisningen opstod efter nogle samtaler med DASU’s udviklingschef Mikkel Bøyesen.
”Vi havde haft et projekt med noget gokart, men Mikkel kunne også fortælle om et projekt hos FGU Bornholm og sørgede for noget materiale, men vi var afhængig af nogle sparringspartnere. Mikkel foreslog os at tage kontakt til en lokal klub.” Rasmus Ruby fandt frem til Morten Pedersen fra Løvelbanen og Viborg Motor Klub.
”Morten har jeg været i tæt dialog med, lige siden jeg begyndte planlægningen i slutningen af 2024, for helt ærligt, havde jeg ikke spor forstand på det med reglementerne omkring opbygningen af en folkeracer. Der har været en meget tæt dialog og et godt samarbejde med VMK-folkene.”
Hen over foråret 2025 arbejdede Rasmus Ruby intenst med planlægningsarbejdet, så projektet kunne afvikles efter sommerferien. ”Jeg gjorde projektet klarmed en guide for hver eneste dag for forløbet over 20 uger i efteråret, hvor de skulle i rotation og være tre uger indenfor fire forskellige fagområder, ligesom der også var emneuger,” forklarer han. ”De andre fagområder ville jeg også gerne have implementeret, for der var meget svejse- og smedearbejde med rørene til styrtbøjlerne involveret.”
”Hvis vi skal lave noget for GF1’ere, skal det være noget, de synes er spændende. Før har vi bare lavet målinger på motorer. Simpelthen bare for at lave målinger. Her skulle de lave noget, hvor der var et formål med projektet. At det skulle bruges til opbygningen af en folkeracer.”
Autoteknik-afdelingen har en større vognpark af brugte, men nyere personbiler, som eleverne bruger i forbindelse med deres uddannelse.
”Vi købte seks skrotbiler, som eleverne har skullet delvist afmontere og affaldssortere, for Mercantec er en verdensmålsskole, hvor vi skal genbruge det, vi kan genbruge. Her kom vi også ind på noget miljøbehandling. Bilerne skulle ikke bare splittes ad, men skulle skilles ad, for der var nogle ting, som godt kunne sælges til autoophuggeren igen,” fortæller Rasmus Ruby.
De seks skrotbiler var ikke tilfældige biler. De var alle af den første generation af Toyota Aygo, Peugeot 107 og Citroen C1.
”Morten Pedersen fra klubben anbefalede os at vælge biler til Micro-klassen, for så er de ens, og så er der ikke nogen konkurrence på, hvilken bil der har den bedste teknik. Samtidig var det også nemmere at fremstille bur, når det var det samme bur, som skulle laves.”
Det endte med, at fire af de seks skrotbiler blev gjort klar, og de skulle naturligvis afprøves i en finale. Den fandt sted på Løvelbanen.
”Vi afviklede det som et stafetløb. Så kunne alle være sikre på at komme ud at køre, og så var det sikkerhedsmæssigt også mest forsvarligt, for mange af eleverne havde ikke kørt bil før. Bilerne overlevede, men der gik nu også to kølere, men så fik vi testet det,” smiler Rasmus Ruby.
Det var Oscar Lundgren Hammer Andreassen, som var en af de uheldige chauffører.
”Det hele har været sjovt med projektet, men det var selvfølgelig sjovest at køre, indtil jeg ramte støjvæggen på banen, fordi jeg ikke kunne dreje,” siger han. ”Jeg er ikke i tvivl om, at det har været med til, at jeg har valgt at gå videre ad mekanikervejen på grundforløb 2. At bygge en folkeracer op er ikke bare det samme, som når man laver reparationer. Men det har været udfordrende at få folkeracerne lovlige. Der var lige lidt med nogle svejsninger, som vi skal have kikket på.”
”Det har virkelig været sjovt og spændende at få lov til at prøve sådan noget, selv om det nogle gange stod lidt stille omkring bilen i projektet,” tilføjer Malthe Bisgaard Krogsgaard.
”Nu ved vi, hvad vi skal gøre. Vi skal bare have tiden til det. Vi har også arbejdet på bilerne udenfor skoletiden. Vi fik f.eks. mulighed for at komme ud til Morten Pedersen, hvor vi var der en lørdag og en søndag på hans værksted.”
”Jeg kunne godt tænke mig at komme ud at køre rigtigt race, og vi er også blevet tilbudt at komme ud at kikke på løb sammen med Morten.”
De to mekanikerelever, som nu er gået videre på grundforløb 2, har begge lært vigtige ting af efterårets projekt.
”Man skal starte med det vigtigste først,” indrømmer Oscar Lundgren Hammer Andreassen. ”At starte med at få gjort den udvendige hovedafbryder og selerne klar i stedet for at gøre for meget for at gøre racerbilen pæn.”
Også underviser Rasmus Ruby har lært af projektet og er i fuld gang med at forberede den version 2.0-udgave af projektet, der til efteråret skal gennemføres på Mercantec i Viborg.
”Eleverne har været engagerede på en anden måde end ellers. Har vi pause snart? Har vi snart fri? De spørgsmål har der ikke været nogen af, og de blev ikke frustrerede, hvis der var andre venner på skolen, som fik tidligere fri, og at de skulle blive på autoværkstedet,” siger han, og fortæller om den kommende plan: ”I det første projekt har det hele kun været fokuseret på autoteknik, men til efteråret skal vi have autoteknik, industriteknik, smede- og VVS-teknik integreret fuldt ud, så det bliver et godt tværfagligt projekt.”
”I vores smedeafdeling skal eleverne nu lære at svejse rigtigt, inden de går i gang med at fremstille buret. Hos VVS’erne skal de lære at tegne buret i et AutoCAD-program og så derefter lære at bukke rørene. De unge mennesker skal finde ud af, om det er her, at de føler sig hjemme. De skal også omkring afdelingen, der uddanner industriteknikere og lære at programmere fræsningen af en typeplade til folkeraceren.”
”Flere gange har elever været demotiverede i f.eks. ugerne i VVS-afdelingen, fordi de ikke kunne se meningen i, hvad de skulle lave dér. Det kan de forhåbentlig nu.”
Men integrationen af opbygningen af folkeracere stopper ikke her. Dansk er også en obligatorisk del af undervisningen på grundforløb 1. ”Til næste år vil vi have reglementer som en del af danskundervisningen,” siger Rasmus Ruby. ”Reglementer er ikke for hvermand at læse, men det er ligesom, når man som mekaniker skal læse f.eks. en synsvejledning. Skal man være smed, er der også nogle tekniske krav, man skal følge, når man laver sine konstruktioner. Må vi gøre det? Har eleverne spurgt mig. Det ved jeg ikke, har jeg svaret. Det står i reglementet. Vi vil prøve at gøre noget, der er lidt kedeligt, men nødvendigt, mere spændende.”
Foto: Charlotte Foged Sibbesen, Morten Alstrup.
Denne artikel er bragt i Autosport #1/2026. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.
