Vi får ikke de danske WEC-stjerner at se i Qatar i slutningen af marts. Sæsonstarten på VM i sportsvogne er blevet udskudt grundet den eskalerende konflikt i Mellemøsten. Det fortæller FIA i en pressemeddelelse
“Qatar 1812 km-løbet, som oprindeligt var planlagt som åbningsløbet i 2026 FIA World Endurance Championship den 26.-28. marts, er officielt blevet udskudt til senere på året.”
“FIA WEC-ledelsen har været i løbende dialog med Qatar Motor & Motorcycle Federation (QMMF) i lyset af den nuværende og fortsat udviklende geopolitiske situation i Mellemøsten. Da sikkerheden for kørere, teammedlemmer og fans har højeste prioritet, er det blevet besluttet at udsætte arrangementet, som ellers skulle være afholdt den 26.-28. marts.”
“Efter yderligere drøftelser med Lusail International Circuit (LIC), hvor løbet køres, vil en ny dato for Qatar 1812 km i anden halvdel af sæsonen blive fastlagt og offentliggjort på et senere tidspunkt.”
FIA WEC sæsonen starter i stedet på Imola, Italien, den 17-19. april.



