Fredag så hele den danske delegation i aktion, hvor flere af deltagerne var ude i første bekendtskab med banerne, der skal dystes på, mens andre var ude i mere afgørende øjeblikke allerede fredag.
I Valencia var blev det afgørende for Rasmus Christensen i F4 Esports, der var ude i træning og kvartfinale. Her skulle de tre grupper køre om pladserne i semifinale lørdag, hvor kun 10 fra hver gruppe går direkte videre. Rasmus Christensen startede syver, og trods en omstart grundet tekniske udfordringer, bevarede danskeren roen og sluttede femmer i sin kvartfinale og var dermed sikkert videre.
I Cross Car-kategorierne skulle brødreparret Oliver og Nicklas Lucas Jensen ud i første træninger på Aspar-banen. Dagens sessioner blev dog markant forsinket grundet vand på banen, men begge kom ud og mærkede det løse og noget lerede underlag.
I karting var de tre danskere også i aktion første gang med træninger i løbet af fredagen. Her bød dagen på masser af læring for deltagerne, og særligt Luca Magnussen i Karting Sprint Sr bevægede sig op ad i rækkerne hen mod dagens slutning.
I Touring Car var René Povlsen også på banen for første gang, og den danske Honda-kører sluttede inden for top ti i begge sessioner.
Også Mads Andreasen var på den nyanlagte driftingbane til træning, mens det for alvor går løs lørdag for hans vedkommende.
Se resultater for Cross Car her.
Se resultater for karting her.
Se resultaterne for Touring Car her.
Se samlet tidsplan for FIA Motorsport Games her.
Livestreams for FIA Motorsport Games findes her.











