FIA World Endurance Championship er tilbage denne uge med Lone Star Le Mans på Circuit of The Americas (COTA) i Texas. Det er sæsonens sjette afdeling, ud af otte, som køres denne weekend i et seks-timers løb. 

FIA WEC har ikke kørt på COTA siden 2020, hvor Dane Train – Marco Sørensen og Nicki Thiim – tog sejren i LMGTE Pro-klassen.

Flere danskere ligger godt med i mesterskabsstillingerne. Årets Le Mans-vinder, Nicklas Nielsen, befinder sig på andenpladsen i Hypercar-klassen, mens Michael Christensen er lige uden for top-3. I LMGT3-mesterskabet skal man en smule længere ned i stillingen for at finde danske navne. Dog er de alle placeret som ”tre på stribe” med Marco Sørensen på syvendepladsen tæt efterfulgt af Michelle Gatting og Mikkel O. Pedersen.

Se hele mesterskabsstillingen her.

Danskere i FIA WEC Lone Star Le Mans

Hypercar

Michael Christensen – #5, Porsche Penske Motorsport

Oliver Rasmussen – #38, Hertz Team JOTA

Nicklas Nielsen – #50, Ferrari AF Corse

Mikkel Jensen – #93, Peugeot TotalEnergies

LMGT3

Michelle Gatting – #85, Iron Dames

Mikkel O. Pedersen – #88, Proton Competition

Marco Sørensen – #777, D’station Racing

Se den fulde deltagerliste her.

FIA WEC kan ses live på TV2 PlayEurosport 2 (Discovery+) og FIAWEC.TV.

Tidsplan for FIA WEC Lone Star Le Mans 2024 (dansk tid)

Fredag d. 30. august

Free Practice 1 kl. 19:40

Free Practice 2 kl. 00:10 (natten til lørdag)

Lørdag d. 31. august

Free Practice 3 kl. 18:00

Qualifying – LMGT3 kl. 22:00

Qualifying – LMGT3 Hyperpole kl. 22:20

Qualifying – Hypercar kl. 22:40

Qualifying – Hypercar Hyperpole kl. 23:00

Søndag d. 1. september

Race kl. 20:00 – 02:00

Foto: Porsche AG