FIA WEC tager fat på anden afdeling af VM i langdistanceracing, og i 2023 er der som bekendt masser af følge med i, hvis man hepper på de rød/hvide. Nicklas Nielsen, Mikkel Jensen og Michael Christensen skal bremse Toyotaerne i Hypercar-klassen, mens David Heinemeier Hansson og Oliver Rasmussen er med i LMP2.
I GTE Am skal Michelle Gatting og Iron Dames fortsætte de gode takter fra sæsonpremieren, hvor også Mikkel O. Pedersen og Nicki Thiim gerne vil sætte deres præg på begivenhederne.
Der køres træning fredag og lørdag, kvalifikation lørdag klokken 16.30. Sekstimersløbet køres søndag klokken 13.00.
Løbet kan følges via FIA WEC-appen, mens FP3 lørdag kan ses på WEC-seriens YouTube-kanal.
Husk, se i DASUs kalender for at se, hvad der ellers sker i motorsporten i denne uge!



