GTLM klassen blev virkeligt spændende unde fredagens anden træning, for der var kun 0.044 sekund imellem nummer 1 og nummer 3. Jan Magnussen og Corvette #3 var 3. hurtigst, efter de to BMW M6 GTLM. Det må siges at være godkendt efter forskrækkelsen i den første session. Magnussen Corvetten satte tiden 1:45.164.
Corvette #4 var slet ikke ude i den anden session, efter branden i bilen. Corvette teamet siger at branden skyldes noget omkring udstødningssystemet, men at de forventer at komme på banen i dag, lørdag,
Michael Christensen og det Amerikanske Porsche team satte tiden 1:45.971, hvilket var den 8. hurtigste tid. Det lyder umiddelbart ikke som en god præstation, men de er kun ca. 0,8 sekund efter den hurtigste i klassen, så der er stadig håb.
GTD klassen hvor Christina Nielsen køre er det lidt en anden sag, for de kørte deres Ferrari 458 GT3 ind på den 9. hurtigste tid, som var 1:49.056, Hurtigste tid i GTD klassen var 1:48.358 også sat af en Ferrari 458 GT3.
Lørdagen byder på yderligere 3 test sessions



