Det kører fortsat som planlagt for Audi #2, hvor Allan McNish fører løbet med en omgang foran Toyota #8 og #7.
Løbet blev afbrudt af femte safetycar, da Status Grand Prix #30 LMP2 røg af i Porsche-kurverne og beskadigede autoværnet klokken 2.20. Tom Kristensen kom i bilen efter Loïc Duval havde taget et marathon-stint lidt efter klokken 7.
Safetycarperioden blev afløst af regn, der gav problemer for flere biler. Bl.a. i GTE Pro-klassen var Porsche #92 kortvarigt i front, da Aston Martin #97 kom i problemer med bl.a. et besøg i gruset, men Porschen kom senere selv i problemer og er nu toer igen efter Bruno Senna i den førende Aston Martin.
Jan Magnussens Corvette er fortsat otter i klassen, lige efter søsterbilen.
I LMP2 har Olivier Pla kørt #24, som han deler med David Heinemeier Hansson, tilbage i front foran søsterbilen med #35.
Der er ventet mere regn i løbet af formiddagen, hvilket kan bringe endnu mere spænding ind i løbet.



