Christian Lundgaard kronede torsdag en solid 2015-sæson ved at vinde begge priser, han var nomineret til ved Dansk Motorsport Award.
Som vinder af priserne til henholdsvist årets talent og årets kartingkører fik den unge Lundgaard en stor anerkendelse for det hårde arbejde, han har lagt i løbet af sæsonen.
2015 blev et år, hvor Christian Lundgaard udviklede sig meget både sportsligt og personligt gennem DASU’s talentprogram. På banen gav det resultater, for ingen andre i KF Junior tog lige så mange sejre i de store internationale løb – og størst af alle var titlen som europamester i KF-Junior.
Christian rykker nu op i den nye OK senior klasse, hvor han skal kæmpe videre mod verdens bedste kørere på international plan hos fabriksteamet Energy Corse.


![VM i karting rykker til La Conca Image 6/11 - Atmosphere [2026 Mondokart.com FIA Karting European Championship - OK & Junior, R4 and 2026 FIA Karting Academy Trophy - Senior, R3, Asum Ring - Kristianstad (SWE), 02/08/2026] (Photo FIA Karting/KSP)](https://motorsportdanmark.dk/wp-content/uploads/2026/08/KSP_000_9852-238x178.jpg)
