World Series by Renault(WSR), der indeholder flere klasser, vil i 2013-sæsonen ved tre lejligheder køre løb i samme weekend som European Le Mans Series (ELMS).

ELMS har valgt at udvikle deres serie i 2013, ved at løbene køres sammen med andre populære løbsserier såsom WSR, FIA World Endurance Championship og det franske GT-mesterskab FFSA GT Tour. I 2013 vil der være tre weekender, hvor ELMS og WSR deltager sammen. ELMS måtte i år aflyse de sidste løb i sæsonen, så noget tyder på, at de med det nye tiltag prøver at gøre serien mere populær både for tilskuere og deltagere – herunder økonomien, der er forbundet med den øgede eksponering.

ELMS vil i 2013 består af følgende klasser: LMP2, LMPC, LM GTE Pro, LM GTE Am og GTC.

Fredagens program vil bestå af træning og kvalifikation, og lørdagen af et 3-timers løb. Nyt punkt på kalenderen bliver Hungaroring, hvor der ikke tidligere har kørt LMP-racere

Kalenderen for 2013 er:

12/13 april: Silverstone

17/18 maj: Imola

19/20 juli: Red Bull Ring/Spielberg

13/14 september: Hungaroring

27/28 september: Paul Ricard

WSR er herhjemme nok bedst kendt for Formel Renault 3.5, hvor Marco Sørensen og Kevin Magnussen har deltaget i 2012-sæsonen. Men udover den formel-serie, består WSR også af Formel Renault 2.0 Eurocup, Eurocup Megane Trophy samt Eurocup Clio. Om de to danskere tager en sæson mere i Formel Renault 3.5 er endnu ikke offentliggjort.

Kalenderen for WSR  2013 er:

27-28 april: Motorland Aragon (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy)

1-2 juni: Spa-Francorchamps (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy, Eurocup Clio)

22-23 juni: Moscow Raceway (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy)

20-21 juli: Red Bull Ring (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy, Eurocup Clio, ELMS)

14-15 september: Hungaroring (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy, ELMS)

28-29 september: Paul Ricard (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy, Eurocup Clio, ELMS)

19-20 oktober: Catalunya (FR 3.5 Series, Eurocup FR 2.0, Eurocup Megane Trophy, Eurocup Clio)

Kun Formel Renault 3.5:

6-7 April: Monza (Superstars Series)

24-26 May: Monaco Formel 1 Grand Prix

Kun Eurocup Clio:

11-12 maj: Imola (Formula Renault Alps and Renault Clio Cup Italy)

2-3 november: Navarra (International Clio Cup)