Sébastien Ogier lignede igen en urørlig, forsvarende verdensmester i Vodafone Rally de Portugal. VW’s franskmand satte sig igennem på lørdagens længere specialprøver og udbyggede et solidt polster til M-Sports Mikko Hirvonen.
Dermed var scenen sat til sejr søndag, der blot bestod af tre kortere specialprøver. Med sejren i årets fjerde VM-rally udbygger Ogier/Ingrassia i WRC-stillingen. Sejr i powerstagen betyder makspoint til VW-parret.
Det var Ogiers fjerde Portugal-sejr i fem forsøg – og Mikko Hirvonens bedste placering i M-Sport-Fiestaen i 2014-sæsonen.
Som ventet mistede verdensmestrene tid ved at åbne prøverne fredag, men de formåede dog at minimere tabet. Et sats på den bløde compound lørdag gav bonus på de nu tørre grusveje, mens Hirvonen ikke kunne passe lige så godt på sine bløde dæk.
Mads Østberg tog endnu en podieplacering efter et stabilt rally. Tredjepladsen arvede han dog efter Ott Tänak, der igen overraskede og længe var blandt frontrunnerne indtil et voldsomt crash lørdag. Et uheld, både Tänak og codriver slap godt fra.
Andreas Mikkelsen tog fjerdepladsen i en ren norsk 3-4-5 med veteranen Henning Solberg som femmer. Martin Prokop sluttede sekser foran Thierry Neuville, der satte tid til med en knækket trækaksel på sidste prøve. Både Neuville, Juho Hänninen og Dani Sordo viste gode takter i Hyundais i20 WRC’ere, hvor Sordo dog måtte strække våben på sidste dag – også med knækket trækaksel.
Robert Kubica, Jari-Matti Latvala og Kris Meeke var alle blandt de mere prominente DNF i rallyet efter crash.
Toppen i Vodafone Rally de Portugal 2014:
1. | S. OGIER |
3:33:20.4 |
|
2. | M. HIRVONEN |
3:34:03.6 |
+43.2 |
3. | M. OSTBERG |
3:34:32.8 |
+1:12.4 |
4. | A. MIKKELSEN |
3:38:10.9 |
+4:50.5 |
5. | H. SOLBERG |
3:38:30.6 |
+5:10.2 |
6. | M. PROKOP |
3:41:47.6 |
+8:27.2 |
7. | T. NEUVILLE |
3:41:52.7 |
+8:32.3 |
8. | J. HÄNNINEN |
3:42:12.0 |
+8:51.6 |
9. | N. AL-ATTIYAH |
3:43:35.1 |
+10:14.7 |
10. | J. KETOMAA |
3:43:46.7 |
+10:26.3 |
VM-stillingen blandt kørere efter fire afdelinger:
1. | Sebastien Ogier |
91 |
2. | Jari-Matti Latvala |
62 |
3. | Mads Ostberg |
48 |
4. | Andreas Mikkelsen |
36 |
5. | Mikko Hirvonen |
36 |
6. | Thierry Neuville |
21 |
7. | Elfyn Evans |
20 |
8. | Bryan Bouffier |
18 |
9. | Martin Prokop |
18 |
10. | Kris Meeke |