Williams Martini Racing har ansat ny test- og udviklingskører for 2015. Det bliver briten Alex Lynn, der i stor udstrækning skal stå for test i Williams’ simulator for at udvikle teamets formel 1-racer i den kommende sæson, Williams Mercedes FW37. Det bekræfter Williams i en pressemeddelelse.

Alex Lynn får også i mindre grad lov til at sidde i bilen. Bl.a. skal han køre tests i FW37 i Barcelona efter det spanske grand prix i maj.

ALex Lynn (21) har tidligere kørt Formula Renault UK, som han i 2011 vandt suverænt. Det førte til titlen British Club Driver 2011. Derefter har han kørt British F3 og FIA European F3 Championship (2013)  I 2014 vandt Alex Lynn det samlede GP3-mesterskab med rekord stor margin ned til nummer to. Udover at udføre diverse test og udviklingsprogrammer for Williams, skal briten køre GP2 for DAMS Racing Team.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her