Williams F1 Team skifter fra 2014 Renault ud med Mercedes-Benz-motorer og ERS (Energy Recovery Systems) fra 2014-sæsonen.

Få dage efter Toro Rosso har meddelt, at de skifter Ferrari ud med Renault, går Williams nu nærmest den modsatte vej og fjerner Renault-motorerne til den kommende sæson, hvor motorreglementet ændrer sig væsentligt.

F1-motorerne går som bekendt fra V8-motorer til V6-motorer med turbo på 1,6 liter. Og i Williams’ tilfælde bliver det altså Mercedes-motorer og ERS, der skal drive F1-racerne  den kommende sæson.

Williams-koncernen selv fremstiller også KERS-løsninger, blandt andet til sportsvognsrace og bilindustrien, men vælger nu altså en AMG Mercedes-løsning.

Udmeldelsen kommer kort tid efter McLaren offentliggjorde skiftet fra netop Mercedes til Honda.