Williams og Felipe Massa bekræfter nu, at brasilianeren tager et år mere hos det britiske Formel 1-team.
Den 35-årige brasilianer gik ellers på pension efter det sidste grandprix i Abu Dhabi i 2016. Massas etårige kontrakt skal ses i lyset af, at Valtteri Bottas – måske allerede senere i dag – sætter sit navn på en kontrakt med Mercedes, der mangler en kører, efter Nico Rosberg trak sig efter verdensmestertitlen kom i hus.
Tidligere i dag skrev Manor-køreren Pascal Wehrlein samtidig under på en kontrakt med Sauber. Den tidligere tyske DTM-mester var eneste alternativ til sædet hos Mercedes, og derfor følger hans underskrift med Sauber som en logisk følge af, at sæderne hos Williams og Mercedes endelig ser ud til at falde på plads.
Williams kører således 2017-sæson med Lance Stroll og Felipe Massa, mens Mercedes stiller op med Lewis Hamilton og Valterri Bottas.
Obrigado a todos pelo carinho e apoio,a @WilliamsRacing pela confiança, Estou de volta. Thanks for all the kind message, i’m back!! pic.twitter.com/CTuP0rO4NG
— Felipe Massa (@MassaFelipe19) 16. januar 2017
We are pleased to announce that @MassaFelipe19 has agreed to re-join Williams for the 2017 season, on a one-year deal. #WeAreRacing pic.twitter.com/ryYfKpmP0x
— WILLIAMS RACING (@WilliamsRacing) 16. januar 2017



