– Det var totalt min skyld, jeg kom på curben ud af sving 12, og det var meget slow-motion-agtigt – det var min skyld, og det var ikke min dag, siger Mark Webber, der ikke lægger fingrene imellem med selvkritikken efter den alt for tidlige exit af Koreas Grand Prix.

– Jeg troede, at jeg nåede at fange den, men jeg mistede den og rørte muren, ikke noget alvorligt, men nok til at bilen røg tilbage på den anden side af banen, og så ramte Nico mig, hvilket også ødelagde hans løb, siger Webber videre.

– Det hjalp mig ikke i mesterskabet, men jeg kan stadig vinde det; dette var bare min anden DNF i år (den anden kom på spektakulær vis i Valencia). Placeringerne er ikke så vigtige, det er pointene, og de kan ændre sig meget hurtigt, siger han videre.

Foto: Paul Gilham/Getty Images