Volvo – The Game er den kommende titel fra svenske SimBin, der står bag PC-succeser som Race og GTR, og nu har udviklerne og den svenske bilfabrik afsløret lidt mere om indholdet af den kommende titel.

For racerfans vil der være mulighed for at køre i racerlegender som Volvo S40 Supertouring, som har vundet i både BTCC og STCC og Volvo 850, der for alvor satte Volvo på dagsordenen i BTCC, da det var stationcar-udgaven, Tom Walkinshaw Racing satsede på. For fans af DTM og EM i standardvogne er der også et glædeligt gensyn med Volvo 240 Turbo, der i Gruppe A-trim hærgede de europæiske racerbaner i 1980’erne.

850_stockholmSpillet kommer med to baner, bybanen i Gøteborg samt en nyudviklet bane, Chayaka uden for Kiev i Ukraine.

Spillet vil kunne downloades gratis fra den 26. maj på Volvos hjemmeside.

Screenshots: Simbin