Det var ikke kun Nicki Thiim der var i aktion på Norisring i weekenden. Også Victor Nielsen var på banen, og denne gang var nordjyden helt elektrisk.

I NXT Gen Cup kørte danskeren med i de svenskbyggede MINIer og sikrede sig to sejre i de fire løb, der blev kørt som opvarmning til DTM.

Victor Nielsen tog endnu en podieplacering med en tredjeplads og indtager nu andenpladsen i mesterskabet.

Danskeren har tidligere kørt med i Nordic 4 og har i år også deltaget – og vundet i – Danish Endurance Championship og i F4 Esports Danish Championship.

Sidste sæson gæstede serien FDM Jyllandsringen og gav opvisning.

Se stillingen i NXT Gen Cup her.